Min hr. Feldtmarskal… – Et brev fra Dannevirke 1864
Af Bent Hartvig Petersen
En nylig udkommet bog om krigen 1864 har aktualiseret en næsten 30 år gammel aflevering til Lokalhistorisk Arkiv.
Det er et brev, der får den store Danmarkshistorie ind i lokalhistorien, idet det er et brev skrevet den 3. februar 1864 af den danske Overgeneral C.J. de Meza, medens han endnu var chef for den danske hær i Dannevirkestillingen i krigens begyndelse. Brevet stammer fra Karlstrup skole og er afleveret af Valborg Svane Olsen, hvis bedstefar Jan Hansen Svane var lærer og kirkesanger i Karlstrup fra 1883 til 1889. Brevet er skrevet til en hr. Bille, og det vides ikke, hvordan det er havnet i Karlstrup 20 år senere. Hvem Bille var, er ligeledes ikke kendt, men man kan gætte på, at det er den Bille, der var marineminister i regeringen Hall, der gik af nogle uger før krigen startede.
”Oversætter” man de gotiske bogstaver, lyder brevet således:2. Febr. 1864
Kjære Bille.
Allerede da Dagbladet havde den store Liste på Udkommandoer, havde jeg i Sinde at foreslaae Dem i et Bilag, som hver kunde giemme og have i haanden, at give et Tableau over Armeen indtil Kompagnichefer incl.
Nu da det gaaet for sig, er denne Tanke vaagnet med fornyet Styrke. Selv i Armeen vilde 1000 Extratryk vist være høist velkommen.
Da jeg ikke tvivler paa, at De vil høvle Hr. von Kaufmann for hans tydske Navn, tillader jeg mig at tilføie, hvorledes Svaret – fra Soldat til Soldat – skulde have lydt:
”Min Hr. Feldtmarskal
Jeg beklager oprigtigt, at det anden Gang skal være faldet i en saa hæderlig gammel Krigers Lod, at føre Overmagtens Overfald på en fredelig lille Nabostat. Deres militaire Løbebane havde fortient en værdigere Afslutning.
Hvad mig selv og den mig undergivne Hær angaar, da havde vi af vor Konge og vort Folk fået det ærefulde Hverv, at forsvare vort Fædreland mod ethvert voldeligt Angreb. Vi skulde søge efter bedste Evne at opfylde denne hellige Pligt”.
De Meza
Lad os få brevskriveren general De Meza placeret i historien:
Vi befinder os i Dannevirkestillingen den 3. februar 1864, hvor den danske hær i vinterkulden var opmarcheret for at dæmme op for den preussiske og østrigske hær, der på vegne af Det Tyske Forbund havde overskredet grænsen til hertugdømmet Slesvig den 31. januar. Den 2. februar havde danskerne vunder en ikke ubetydelig sejr ved Mysunde, hvor fjendens overgang over Slien foreløbig var blevet forhindret. Samme dag, som vort brev skrives, erobrer fjenden hele forterrænet og står umiddelbart foran de danske skanser, der var mangelfuldt udbygget.
De Meza var en af heltene fra Treårskrigen 1848-50 og var nu som 72-årig blevet udnævnt til overgeneral og chef for armeen.
Vi ved, at både den nye konge Christian IX og statsministeren D.G. Monrad i disse dage besøgte området, og det siges, at De Meza gemte sig for at undgå politisk indblanding i krigsførelsen. Situationen var kritisk, idet det var hård vinter og såvel den lange fjord Slien i øst som moseområderne i vest var ved at fryse til, så fjenden kunne omgå stillingen. Dagen efter om aftenen afholdes det store krigsråd, hvor det på De Mezas anbefaling og ansvar besluttes at rømme stillingen.
Kun en artillerigeneral protesterer og er bange for, at han ikke kan få sine kære kanoner med.
Den 5. februar om aftenen begynder den danske hær tilbagetoget og trækker hæren op til Dybbølstillingen og op i Jylland. Tilbagetoget er senere blevet beskrevet som en militær bedrift, og historien har berømmet De Meza for han beslutningskraft og for hans militærstrategiske evner.
Men De Meza fik ingen tak for at redde hæren. Svage politikere lå under for folkestemningen, og han blev afskediget i unåde.
Den historiske tradition har beskrevet De Meza som en gammel hypokonder, der sad i en umilitær påklædning og plejede sit skrøbelige helbred iført en slåbrok og en fez på hovedet. Billedet synes at bekræfte hans sære påklædning.
Man må undre sig lidt over hele brevets indhold. Hvordan har en hærs øverste chef midt i kampens hede og i en meget presset militær situation overhovedet haft tid til at skrive et brev, der ikke umiddelbart har haft betydning for at redde stillingen og hæren? Det er svært ikke at se brevet som en bekræftelse på generalens særheder og excentriske optræden – trods hans berømmede militære færdigheder. Som det ses, er brevet skrevet i 2 afdelinger.
Det første afsnit omhandler en anmodning til den ukendte Bille om at få udarbejdet et ”Tableau over Armeen”, velsagtens en slags organisationsplan. Vi kan så gætte på, at Bille har haft en tilknytning til Krigsministeriet og været i stand til at føre noget ved dette.
Det sidste afsnit af brevet er det mest spændende:
Forhistorien er, at lederen af den samlede preussiske og østrigske hær – en 80-årig senil olding, feltmarskal Wrangel – et par dage tidligere har sendt 2 af sine stabsofficerer til De Meza med et brev. I brevet opfordres De Meza til at overgive sig og hæren, men De Meza afviser overgivelse i et meget kort og uhøfligt svar. Det ser ud til, at han nu fortryder, at han har været så kort for hovedet over for den gamle feltmarskal, som dog tidligere har været en stor feltherre i den preussiske hær.
Derfor bruger han altså kostbar tid på at fortælle sin gode bekendte Bille, hvorledes brevet skulle have lydt, hvis han havde holdt hovedet koldt og havde overholdt de gængse spilleregler mellem militære ”krigskammerater”. Det havde i så fald været et stolt og værdigt svar til den gamle feltmarskal.
Det sidste afsnit af brevet ser således ud i generalens gotiske håndskrift.
Som nævnt blev De Meza afskediget og ofret af svage politikere, der ikke ville erkende, at de selv havde ansvaret for en håbløs krigssituation.
Det blev således ikke ham, der kom til at lægge navn til det endelige nederlag ved stormen på Dybbølskanserne den 18. april samme år.
Den gamle general De Meza dør året efter uden at have fået den oprejsning, som han selv og mange andre mente, han havde krav på.
Men forklaringen på, hvorfor dette brev er endt hos lærer Svane i Karlstrup, kender vi ikke!
Kildehenvisninger:
– Johs. Nielsen: 1864 – Da Europa gik af lave (1987)
– Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl (2008)
– V. Mortensen: Karlstrup sogn (Fra Københavns Amt 1950)
læs som PDF
Hvis du, efter at have læst denne artikel, har lyst tiil at være medlem af Solrød Lokalhistoriske Forening, kan du benytte nedenstående skema: