Mandag 17. maj 2021 kl. 19.00
Roskilde Kloster midt i byen
Vandring og fortællinger ved Jakob Zeuner (Medlemmer af Solrød Lokalhistoriske Forening, deltager gratis)
Jakob Zeuner fører os rundt i området omkring Roskilde Kloster og ned mod Skt. Agnes husene igennem Klostermarken og Berthe Margrethe Anlægget. Han fortæller undervejs om klostrets og områdets historie, især om relationerne mellem klostret og byen med opland. Vi skal ikke ind i klostret eller dets have.
Vi mødes ved porten til Roskilde Kloster, Sct. Pedersstræde 8 kl. 19.00. Turen varer ca. 1 ½ time.
Jakob Zeuner har tidligere udgivet bogen Sankt Agnes – fra nonnekloster til nutid og er ved at forfatte en ny bog om Roskilde Kloster, som Historisk samfund for Roskilde Amt vil udgive i 2021.
I tilfælde af, at deltagerantallet overskrider forsamlingsrestriktionerne, vil foreningens formand Gorm Bruun Hansen overtage guidningen af en del af gruppen.
Arrangementet arrangeres af Historiske Samfund Roskilde Amt – der er ikke tilmelding man møder bare op.