Vedtægter for Solrød Lokalhistoriske Forening

§1

  1. Foreningens navn er Solrød Lokalhistoriske Forening.
  2. Foreningens hjemsted er Solrød kommune.
  3. Foreningen er medlem af ”Dansk Lokalhistorisk Forening”.

§2

  1. Foreningens formål er, dels gennem en aktiv, udadvendt virksomhed at udbrede kendskab til og vække interesse for Solrød kommunes historie i fortid og nutid og dels at arbejde med indsamling af materiale og data, der kan belyse kommunens historie.
    Foreningen skal mindst 2 gange om året udgive et medlemsblad.
  2. Det indsamlede arkivmateriale indgår i Solrød kommunes Lokalarkiv, som er en selvstændig afdeling af Solrød Bibliotek.

§3

  1. Som medlem kan optages alle med interesse for Solrød kommunes historie.
  2. Foreninger og institutioner kan optages som medlemmer med rettigheder svarende til (1) et medlemskab.

§4

  1. På den årlige generalforsamling vælges en bestyrelse bestående af 5 medlemmer og 1-3 suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
  2. Bestyrelsen fastsætter selv sin dagsorden.
  3. Bestyrelsen repræsenterer foreningen i alle økonomiske og juridiske forhold.
  4. Foreningen tegnes af formanden sammen med et styrelsesmedlem. Bestyrelsen kan meddele prokura.
  5. Styrelsens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede. Ved stemmelighed bortfalder et forslag.
  6. Valg til bestyrelse sker normalt for 2 år. 3 medlemmer vælges på ulige årstal og 2 på lige årstal. Der kan vælges op til 3 suppleanter og disse vælges normalt for 1 år.

§5

  1. Bestyrelsen kan nedsætte ad-hoc-grupper til varetagelse af bestemte tidsbegrænsede opgaver.

§6

  1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. En lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer.
  2. Såfremt der fremsættes anmodning om skriftlig afstemning på generalforsamlingen, skal dette foretages.
  3. 3 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned med følgende dagsorden:

1 Valg af dirigent.
2 Beretning.
3 Forelæggelse af regnskab.
4 Vedtagelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent.
5 Indkomne forslag.
6 Valg af:
A Bestyrelsesmedlemmer.
B Op til 3 suppleanter til bestyrelsen.
C 2 Revisorer
D 1 Revisor suppleant
7 Eventuelt

  1. Bestyrelsen er forpligtet til at indkalde til den ordinære generalforsamling ved meddelelse i medlemsbladet i marts måned eller ved brev inden 15. marts. Meddelelsen skal indeholde dagsorden iflg. vedtægterne.
  2. Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være formanden i hænde senest den 1. april og skal lægges ud på foreningens hjemmeside.
  3. Vedtægtsændringer kan kun behandles på generalforsamlingen, såfremt ændringsforslaget er udsendt til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
  4. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når mindst 20 % af medlemmerne fremsætter skriftlig anmodning herom til formanden, med angivelse af motiveret dagsorden. Generalforsamlingen skal indkaldes med 14 dages varsel ved brev og skal afholdes inden 4 uger efter at anmodningen er formanden i hænde.

§7

  1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Det reviderede regnskab og budget forelægges på den ordinære generalforsamling.
  2. Bestyrelsen kan søge og modtage frivillige bidrag til foreningens virksomhed udenfor det fastsatte kontingent.

§8

  1. For opløsning af foreningen kræves en vedtagelse på to (2) efter hinanden følgende generalforsamlinger for, hvoraf den første kan være den ordinære generalforsamling, mens den anden skal være en ekstraordinær generalforsamling afholdt tidligst 1 uge og senest 3 uger efter den første.
  2. I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder dens formue Solrød kommunes Lokalarkiv Således vedtaget på den stiftende generalforsamling, den 28. oktober 1975 og med ændringer den 26/4 1994, 10/4 2003, 28/4 2009, 23/4 2013 og den 14. juni 2021.

Således vedtaget på generalforsamlingen den 14. juni 2021